Planteavlsejendom m. 63 ha

Hærvejen 51, 7183 Randbøl

Vestergård er en rigtigt god og velbeliggende ejendom på 63,4 ha i Randbøl, øst for Billund. Gårdens bygninger ligger i fredeligt landsbymiljø, og fint i landskabet med udsigt over åbne marker.

Ejendommens stuehus er på 254 etagemeter, med fint haveanlæg, orangeri og gode terrasser. Gården drives i dag med mælkeproduktion og driftsbygningerne består af malkestald, nyere løsdriftsstald, lade- og maskinhal.

Størstedelen af jordtilliggendet er velarronderet og ligger pænt samlet, omkring bygningerne, medens en bygningsløs ejendom på ca. 20 ha er beliggende nogle få kilometer mod vest. Dermed udgør ejendommens dyrkbare areal 61 ha m. EU-betaling.

Absolut en dejlig ejendom for familien der vil nyde mulighederne på landet med heste og husdyr.
Ejendommen byder desuden på en udmærket jagt, på den stærke bestand af kronvildt i området.

Ejendommen har en rigtig god beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet med blot få minutter til motortrafikvejen og ca. 10 km til Billund med skole, indkøb, sport og kultur.

Beliggenhed: Ejendommen er beliggende ved Randbøl ca. 10 km øst for Billund.
Hent salgsopstilling og dokumenter
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din ejendom

Jesper Madsen

Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør

jm@landbrugsmaeglerne.dk

20 60 30 97