SOLGT

Skov- og jagtejendom 32 ha - Engesvang

Viborgvej 35B, 7442 Engesvang

Egedalgård Skov er en skovejendom på 31,8 ha med en jagthytte, beliggende ved Pårup vest for Silkeborg.

Jordtilliggendet består af ca. 22 ha skovjord og ca. 9 ha mosejord og eng med spredte bevoksninger og søer.

Skoven består hovedsageligt af eg og bøg i blanding med douglasgran, samt bevoksninger af mellemaldrene rødgran og yngre løvskov, der tilfører skoven et varieret præg. Der har oprindeligt været taget tørv på ejendommen og i dag ligger mosen hen, som spændende natur, med flere søer og spredt bevoksning.

Der er på ejendommen en mindre jagthytte på ca. 20 m2 med en fin og ugeneret beliggenhed ved den største af ejendommens søer.

Denne ejendom byder på en alsidig jagt, lige fra driv- og anstandsjagt på råvildt, dåvildt og kronvildt, over efterårets fasaner og harer, til andetræk efter grå- og krikænder ved søerne.

Et herligt fristed for familien med interesser for jagt, natur og ikke mindst skovbrug. Ejendommen kan erhverves af alle, både i virksomhedsregi eller som privat.
Sælg din ejendom

Jesper Madsen

Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør

jm@landbrugsmaeglerne.dk

20 60 30 97