NYHED

Fredet naturejendom 22 ha - Randbøl

Tørskindvej 95, 7183 Randbøl

I et af Vejle ådals naturskønne partier ved Randbøldal, finder man den smukt beliggende og fredede Klingebækgård med et jordtilliggende på 22 ha. Gårdens historie strækker sig mere end 200 år tilbage tiden, og udmærker sig ved bygningernes egnskarakteristiske præg og arkitektur.

Ejendommens bygninger består af et stuehus på 144 m2 i grundplan samt et trelænget stråtækt staldanlæg på 460 m2. Bygningerne har ikke været beboet og anvendt igennem en længere årrække og fremstår generelt nedslidte og i behov for renovering.

Jordtilliggendet består overvejende af svagt kuperet græsjord med skel i Vejle å. Hertil kommer en andel i 4 ha fælleslod, der ligger indtil ejendommen.

Naturen på dette sted er ganske unik, med både mulighed for jagt på ejendommens jorder og fiskeri på godt 1 km af Vejle å. At vores forfædre også jagede og fiskede på dette sted, vidner de talrige fund af stenalderredskaber om. Disse stammer fra perioden år 5.000 f.Kr., hvor denne del af Vejle Ådal allerede var beboet.

Der er udarbejdet to projektbeskrivelser med arkitekttegninger for restaurering af stuehus og driftsbygninger, hvor der er lagt vægt på at etablere en moderne funktionsdygtig beboelsesejendom. I kraft af bygningsfredningen vil der blandt andet være mulighed for at opnå skattefrit tilskud til renovering af bygningerne mv.

En absolut spændende ejendom, der blot venter på, at nogen med kærlighed skal tage hånd om renoveringen af stedet og de karakteristiske bygninger.

Beliggenhed: Ved Randbøldal ca. 18 km vest for Vejle.
Hent salgsopstilling og dokumenter
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din ejendom

Jesper Madsen

Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør

jm@landbrugsmaeglerne.dk

20 60 30 97