SOLGT

Skovejendom u. bygninger 4,2 ha - Broby

Præsteskovvej 19, 5672 Broby

Præsteskoven er en selvstændig skovejendom/skovparcel uden bygninger på 4,2 ha, beliggende mellem Glamsbjerg og Nr. Broby på vest Fyn.

Ejendommen ligger i et meget spændende kuperet terræn, som en del af det større skovkompleks som selve Præsteskoven udgør. Her strækker parcellen sig fra det høje parti op imod Lærkedal og ned til de fugtige og frodige engarealer langs den lille bæk.

Skoven består overvejende af nyere kulturer med bøg, eg og rødgran, men her findes også mindre partier med gammel bøg og aske/elle samt mose. Længst op imod landevejen er der anlagt en mindre plantage med forskellige frugttræer.

Ganske ugeneret ligger her et mindre arbejdsskur, hvorfra der er udsigt til en lavning med en lille sø.

Ejendommen byder på en rigtigt god jagt på de almindeligt forekommende arter såsom råvildt, fasaner, duer osv.

En rigtig dejlig skovejendom med mange muligheder for at udbygge herlighederne, arbejde med sin egen skov og nyde jagten. Ejendommen er noteret som fredskov og kan derfor erhverves af alle, både som virksomhed og privat.
Sælg din ejendom

Jesper Madsen

Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør

jm@landbrugsmaeglerne.dk

20 60 30 97