SOLGT

Skov- og jagtejendom 22 ha u. bygninger

Hesselhovej , 7200 Grindsted

Hesselho er en skovejendom på 22,3 ha uden bygninger. Ejendommen er beliggende mellem Tofterup og Hovborg syd for Grindsted.

Denne skovejendom er et helt specielt stykke dansk natur. Der er her tale om et lettere kuperet terræn med nåleskov, hedearealer og faktisk også et parti med bøgeskov.

Skoven består overvejende af mellemaldrende nåletræsbevoksninger af rødgran, omorikagran og skovfyr.
I skovens nordlige del findes også en afdeling med mellemaldrene bøg, der er med til at give skoven en dejlig variation.

Med beliggenheden i området syd for de store plantager Baldersbæk og Skovsende plantager er det selvsagt et område, hvor der står endog særdeles meget kronvildt. Jagtligt byder denne ejendom da også på nogle fantastiske muligheder for både pürsch- og anstandsjagt på både kronvildt og råvildt, såvel som efterårets spændende dage, hvor skoven kan holde rigtigt mange snepper.

Et fantastisk sted for den jagtinteresserede, der vil nyde freden og roen på den jyske hede.
Sælg din ejendom

Jesper Madsen

Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør

jm@landbrugsmaeglerne.dk

20 60 30 97