Land- og skovbrugsejendom
Enslevvej 23A, 8860 Ulstrup
Enslevgaard er en skov- og landbrugsejendom på 110,3 ha, hvor 54 ha er agerjord og ca. 53 ha skov,
hvoraf der er noteret fredskov på 30 ha.
Bygningerne til Enslevgaard er fra 1930 og er beliggende meget ugenert og omtrent midt i jordarealet, og man kommer til ejendommen ad en lang indkørsel, som snor sig gennem landskabet i et fantastisk naturområde.
Der er stor vekselvirkning mellem landbrugsarealerne og skoven, og i skoven er der desuden 2 bække, som samles i Tjærbæk med et videre udløb til Gudenåen.
På Enslevgård er der en stor fast bestand af krondyr, og i skoven er der rigtig mange sølepladser. Der er desuden sika, rådyr samt snepper.
Alt i alt byder Enslevgaard på fantastiske naturoplevelser, hvor der også er særdeles gode jagtmuligheder.
Bygningerne består af en stor herskabelig hovedbygning med tilhørende 3 landbrugsbygninger, hvilket samlet giver et roligt og harmonisk gårdmiljø.
Enslevgaard er beliggende ved Vellev mellem Ulstrup, Langå og Houlbjerg, og der er 15 - 20 km til Randers og 30 - 40 km til Århus, Silkeborg og Viborg samt ca. 9 km til Langå Station.
| Sagsnummer | 12807 |
| Ejendomstype | Planteavl |
| Kontantpris | 25.000.000 kr. |
| Grundareal | 110.25 ha |
| Byggeår | 1930 |
| Boligareal | 220 m2 |
| Energimærke | E |
