Lystejendom skov og juletræer 26 ha

Hedemøllevej 20, 8850 Bjerringbro

Vi har hermed fornøjelsen af at udbyde ejendommen Stenshedegaard. En dejlig lystejendom med 26,8 ha jord og en rigtigt god beliggenhed med kort afstand til Bjerringbro.

Ejendommens bolig på 266 m2 etageareal er opført som et klassisk dansk stuehus, i røde sten og med tag af røde vingetegl. Huset fremstår med en praktisk planløsning og i god vedligeholdt stand. Huset ligger fint tilbagetrukket fra offentlig vej, ad den private grusvej, med de markant klippede allétræer.

Driftsbygningerne består af tre gode længer på i alt 546 m2, der er renoveret i nyere tid med blandt andet nye tage og gulve. Bygningerne er indrettet med garager, maskinhus og lokaler til lager eller lignende.

Ejendommens jordtilliggende består af ca. 13 ha agerjord beplantet med nordmannsgran i varierende aldre til juletræsproduktion, hertil kommer ca. 13 ha skov og natur med god jagt.

Stenshedegaard er en ejendom, som henvender sig til købere, der søger en tilværelse på landet tæt ved byens muligheder. Her er der mulighed for at fortsætte med produktion af juletræer eventuelt sammen med heste- /husdyrhold, eller alternativt at omlægge jorden til planteavl. Gårdens udbygninger har med deres indretning og stand mange anvendelsesmuligheder.
Hent salgsopstilling og dokumenter
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din ejendom

Jesper Madsen

Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør

[email protected]

20 60 30 97