x
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.
Læs mere. OK

Send os en besked

Ejendom midt i naturen med mulighed for jagt og selvforsyning

I et fantastisk naturområde, 20 km vest for Vejle, i et fredeligt og solbeskinnet smørhul, finder man denne perle af en ejendom.

Ejendommen har et samlet areal på 24 ha med rigt dyreliv – bl.a. krondyr, dådyr, rådyr - og mulighed for jagt.
Dertil er der en fantastisk og solrig prydhave med bl.a. 100-årige kæmpe rhododendron, stauder til buketter og lille bæk; godt anlagt nyttehave og drivhus; en lille æble-lund, hvor årets høst kan presses til most eller laves til cider. Et skovbrug, som kan forsyne ejendommen med varme - og masser af muligheder for gode traveture gennem mark og skov med hunden ved sin side.

Boligen på 181 m2 er nuværende ejers barndomshjem.
Dette afspejles både i materialevalg og den nænsomhed, der er lagt i renoveringen fra 1998/1999, hvor der er valgt gedigne kvalitetsmaterialer, som passer til huset og ejendommen – fx er der Dinesen plankegulv og Bøjsø-vinduer og Tegnestuen Sædekildegård’s køkkendesign.
Boligens hjerte er køkken/spise-området, med det gedigne landkøkken i gode materialer, hvor man naturligt samles over et godt måltid mad og gode vine, mens der udveksles nyheder fra verden.

Ud over boligen, er der en servicebygning med fyrrum, vaskerum, opvarmet værksted og viktualierum, hvor der også nemt vil kunne indrettes en jagtstue eller en gårdbutik – eller det vil kunne anvendes til forarbejdning og opbevaring af årets høst fra nyttehave og æbleplantage.

Endvidere er der et maskinhus, som kunne indrettes til dyrehold – fx hestebokse – eller blive et fantastisk projektrum til større projekter.

Ejendommen ligger i Vejle Kommune, som i disse år er i rivende udvikling, bl.a. på havnefronten, og med kun 12 km til Billund, 20 km til Vejle og 40 km til Kolding, samt 1 times kørsel til Århus.

Kontakt os

  • Svend-Åge Bruun

  • Indehaver, ejendomsmægler, valuar og cand.agro
  • T: 86 24 40 00
  • M: 40 13 62 03

Bestil salgsmateriale

Bestil fremvisning