x
COOKIE INFORMATION
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.
Læs mere. OK

Send os en besked

Lystejendom m. 33 ha - Engesvang

Engesvanggård er en dejlig skov- og lystejendom på 33 ha med en god beliggenhed, med kort afstand til Engesvang vest for Silkeborg.

Ejendommens markante og rummelige stuehus på 270 m2 etageareal er opført i røde sten og ligger fint tilbagetrukket fra vejen. Huset er løbende renoveret og fremstår i god vedligeholdt stand.

Driftsbygningerne består af to sidelænger med garager og stald, samt en meget anvendelig maskinhal på 495 m2.
Ejendommens jordtilliggende består af ca. 16 ha skov etableret ved skovrejsning i 2007, samt 15 ha engjord og jagt beliggende nogen vej fra ejendommen.

Ejendommen ligger i det smukt kuperede og afvekslende landskab, blot 10 km vest for Silkeborg. Her er et væld af muligheder for ture rundt i terrænet, hvad enten det er til fods eller til hest, både på ejendommens jorder, men i særdeleshed også i de omkringliggende skove og ved Bøllingsø.

Engesvanggård er en ejendom med mange muligheder for heste- og dyrehold, jagt og andre friluftsaktiviteter. Med nærheden til Silkeborg kan man nyde freden på landet og dog stadig med lethed nå byens tilbud af aktiviteter.

Kontakt os

  • Jesper Madsen

  • Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør
  • T: 86 24 40 00
  • M: 20 60 30 97

Bestil salgsmateriale

Bestil fremvisning