Send os en besked

Skovejendom 4,9 ha m. beboelse - Randbøl

Hermed kan vi præsentere en dejlig skovejendom på 4,9 ha med et fritidshus på 158 m2 beboelsesareal, beliggende i det attraktive område omkring Randbøl.

I det smukke og afvekslende landskab med agerland og skove finder vi denne hyggelige ejendom, der ligger i et kuperet terræn, med en blandet skov af både løv- og nåletræ i varierende aldre.

Bygningerne på ejendommen består af det rummelige fritidshus, der er renoveret igennem de seneste år og fremstår i gule sten med tag af betontagsten. Desuden findes der et lager/maskinhus og en garage.

Stedet byder på gode jagt- og naturoplevelser, samtidig med rige muligheder for at vandre i naboskovene der tilhører Naturstyrelsen. Ejendommen har status af fredskov og frijord, og er derfor ikke omfattet af beboelsespligt efter landbrugsloven og kan frit erhverves af alle.

Ejendommen er beliggende ved Randbøl ca. 15 km vest for Vejle.

Kontakt os

  • Jesper Madsen

  • Ejendomsmægler og skov- og landskabsingeniør
  • T: 86 24 40 00
  • M: 20 60 30 97

Bestil salgsopstilling

Bestil fremvisning