NYHED

Attraktiv jagt- & naturejendom

Østenfjeldvej 21, 8581 Nimtofte

Attraktiv landejendom med skov, søer og enestående jagtmuligheder op ad Løvenholm Skovene.

Denne unikke landejendom på hele 52,84 hektar tilbyder alt, hvad hjertet kan begære af fred, skønhed og frihed – midt i naturen.

Ejendommen rummer smukke skovarealer, frodige moser og idylliske søer, hvor stilheden kun brydes af fuglesang og suset i trækronerne. Her kan du nyde enestående udsigter året rundt og opleve naturen helt tæt på.

For den jagtinteresserede er stedet et sandt eldorado: Ejendommen er kendt for sine store rudler af krondyr, der samles her i imponerende antal. Det giver jagtoplevelser ud over det sædvanlige.

Her får du en ejendom, der kombinerer ro, naturrigdom og eksklusive muligheder, hvad enten du drømmer om jagt, naturpleje, skovbrug eller blot at eje dit eget stykke af Danmark, hvor naturen får lov at folde sig ud i fuldt flor.

En særdeles ugeneret og velbeliggende ejendom på Djursland nord for Ryomgård og øst for Auning med et gedigent tilhørende bygningssæt.

Boligen er oprindeligt fra 1872 og fremtræder udvendigt harmonisk og i almindelig god vedligeholdelses stand.

Indvendigt er boligen gennemgribende istandsat med komplet 1. sal fra 2022 og i stueplan nyt køkkenalrum, bryggers og badeværelse.

Stuehuset er opført i røde mursten med gavle af granit og med eternittag. Boligen er iflg. BBR registret på 140 m2 samt udnyttet 1. sal.

Til boligen hører skøn have med læ og mange frugttræer.

Der er gode muligheder for at anvende landbrugsbygningerne til forskellige formål, f.eks., selvstændigt erhverv, håndværker, hobby husdyrhold eller lignende.

Af de 52,8379 ha matrikulært areal er ca. 28,73 ha lagt ud som permanent græs- og brakareal med EU-støtte, og den resterende del af jorden ligger som let kuperet skov og natur med fokus på den gode og alsidige biotop, der tilgodeser jagten og naturen, hvor alt fremstår særdeles velpasset.

Jagten er forudsat fri for en køber.

Udbuddet af butikker, skoler såvel folkeskole og gymnasie, kultur og sport, findes i Ryomgård, Grenå, Randers og Århus. Vejforbindelserne er gode til de omkringliggende østjyske byer.

Her er 38 km til Århus, 30 km til Randers, 25 km til Grenå, 8 km til Lübker og 5 km til Djurs Sommerland.


Se mere: https://www.stadsevase.dk/

Hent salgsopstilling og dokumenter
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din ejendom

Christian Schulin-Zeuthen

Indehaver, ejendomsmægler

csz@landbrugsmaeglerne.dk

40 57 51 07