Attraktiv lystejendom med naturskøn beliggenhed
Fårupvej 53, 8471 Sabro
Attraktiv lystejendom med naturskøn beliggenhed kun 10 km fra Aarhus C.
Skøn og velholdt bolig som er nyopført i 2003 med fuldmurede vægge, tag af betontagsten, vinduer/døre i mahogni og med gulvvarme i stueplan samt luft til vand varmepumpe. Boligarealet er på 223 m2, hertil kommer der med direkte adgang fra boligen en garage på 59 m2 og et orangeri på 106 m2. Selvstændig bygning med 120 m2 lade/værksted.
Boligen ligger på en 21.600 m2 stor grund, som er omkranset af levende hegn og som ligger med græs.
Ejendommen har tidligere været en gartneriejendom, men drivhusene er nedbrudt og arealerne reetableret med græs.
Her er der mulighed for at bo på landet med mindre dyrehold eller andre pladskrævende aktiviteter, men stadig tæt på Aarhus.
Beliggenhed: Ejendommen er beliggende mellem Fårup og Mundelstrup. Fra Gammel Viborgvej i Mundelstrup, ca. 800 m fra ejendommen, er der busforbindelse til/fra Aarhus flere gange i timen. Afstand til Sabro ca. 3 km, tilkørsel E45 ca. 3 km og til Aarhus C ca. 10 km.
I Sabro er der daginstitutioner, skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder og der kører skolebus.
| Sagsnummer | 12229 |
| Ejendomstype | Lystejendom |
| Kontantpris | 5.975.000 kr. |
| Grundareal | 2.16 ha |
| Byggeår | 2003 |
| Boligareal | 223 m2 |
| Energimærke | B |
Jens Vestergaard
Ejendomsmægler, valuar og merkonom i økonomistyring
